Handelsbetingelser


1.Bestilling:

På printngo.dk bestiller du varer via vores hjemmeside. Hvis du har forespørgsler eller spørgsmål til varer eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på info@printngo.dk  eller på tlf. +45 7650 4455. 
Vores adresse er: PrintNGo, Tulipvej 3, 7100 Vejle, CVR: 21124796.

 

2. Sådan gør du:
Du vælger i menuen for oven den kategori af varer, som du er interesseret i. I hver menu er der en undermenu (niveau 2), som viser de forskellige varer indenfor den givne kategori. Her kan du se de forskellige muligheder igennem og derefter bestemme, hvilken du ønsker at købe.

Et køb foretages ved at du designer din emballage, køber emballage uden tryk, eller designer din egen ned hjælp af en af vores skabeloner. Du vælger dernæst antal og trykker du på "Læg i kurv" knappen, som ligger varen i indkøbskurven. Følg derefter vejledningen.

Varerne laves individuelt, du har mulighed for support via chat-funktion eller sende en e-mail med en beskrivelse.

Alle priser på websitet er dagspriser oplyst inklusiv moms på  25%, inkl. leveringsomkostninger hvis dette sker på en dansk adresse.

Inden afgivelse af bestillingen har du mulighed for at ændre de oplysninger, som du har indtastet, herunder leverings- og betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at ændre varerne eller fjerne varer fra din indkøbskurv.

I det øjeblik du klikker på ”Godkend og betal”, aktualiserer du betaling og kvittering vises på din skærm, og du er bundet af dit fremsatte tilbud.

Kvitteringen, som du modtager under overskriften ”Tak for din bestilling”, er en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget dit tilbud. Vær opmærksom på, at bekræftelsen ikke betyder, at vi har accepteret dit tilbud, og vi forbeholder os derfor retten til at afslå dit tilbud, selv om du har modtaget den automatiske bekræftelse.

Kontakt venligst vores kundeservice, hvis du begik en fejl, da du foretog bestillingen.

Accepterer vi dit tilbud, modtager du en e-mail fra os under overskriften ”Din ordre er nu på vej”, der bekræfter, at vi har accepteret din bestilling (ordrebekræftelse). Aftalen mellem os er indgået fra det tidspunkt, hvor ordrebekræftelsen er modtaget.

Efter indgåelsen af aftalen gælder reglerne om fortrydelsesret i visse tilfælde.

Når du handler på www.printngo.dk. indgås aftaler på dansk.

Printngo vil gøre sig alle anstrengelser for at afbillede og beskrive de farver som præsenteres på websiden så akkurat som muligt og i så stor som mulig overensstemmelse med de varer kunden modtager. Dog kan det ikke garanteres at farverne på den printede vare vil være identiske med farverne, som ses på din skærm. Printngo er ikke ansvarlig for den grafik som du som kunde selv laver på varen i designmodulet på websiden eller ved upload af egen trykfil. Du accepterer ved bestilling, at du ikke modtager en korrekturfil inden tryk.


3. Betaling:
Her betales med gængse kreditkort (se hvilke nedenfor) på en NETS godkendt sikker linje. Den sikre linje gør, at hverken printngo eller andre har mulighed for at spore eller se dit kreditkort nummer. Bankoverførsel er også mulig.

Vi modtager: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Elektron, MasterCard, MasterCard debet, Maestro, JCB, 

Vi kræver ikke gebyr for kortbetaling.

Betales der med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken www.printngo.dk andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra www.printgo.dk Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på dit køb, hvilket betyder, at du har visse lovbestemte garantier for varens kontraktsmæssighed. Læs mere under "Reklamationsret".

Vi tilbyder institutioner, plejehjem, samt registrede virksomheder med gyldigt A/S eller ApS virksomhedsnummer kredit, da disse ikke har mulighed for at betale online.

Vi sender gerne regning elektronisk til det offentlige - husk venligst EAN nummeret på hver bestilling.

Moms:
Er køber udenfor EU udgør salget en momsfri export.


4. Levering:
Alle ordrer med leveringsadresse i Danmark er fragt- og ekspeditionsgebyr fri. 

Vores ordrer leveres med GLS eller fragtmand til erhvervsadresser og til GLS pakkeshop ved private køb. 

Alle ordre leveres normalt indenfor 8 til 10 arbejdsdage. Den forventede leveringstid vil fremgå af ordrebekræftelsen og der vil altid gives besked når varen sendes fra vores adresse.

 

5. Faktura og ordrebekræftelse:
Der vedlægges ved hver levering en faktura eller en følgeseddel med ordrenummeret, som du bør gemme i tilfælde af en evt. reklamation.

Med ordrebekræftelsen modtager du en bekræftelse på aftalens indhold samt en kopi af de accepterede forretningsbetingelser. Vi opbevarer indgåede aftaler, herunder dit tilbud og ordrebekræftelse i et vist tidsrum, og vi anbefaler, at du ligeledes gemmer disse dokumenter. Hvis du i forbindelse med dit køb laver et log-in vil din ordrehistorik være tilgængelig på www.printngo.dk. Vælger du at købe som ”gæst” vil din ordrehistorik ikke være tilgængelig på www.printngo.dk.

 

6. Fortrydelsesret ved bestillingskøb:

Vi giver dig ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 30 dage, medmindre varetypen er undtaget fra fortrydelsesretten, jf. nedenfor.

Fortrydelsesfristen løber 30 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.

I tilfælde hvor flere forskellige varer er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis (dvs. separate leveringer), udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Det er ikke muligt at fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

7. Varer undtaget fra fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

 -  Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,

 -  Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter levering.

Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbageleveringen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have overgivet varerne til transportør, alt efter hvad der er tidligst. Vi kan kræve dokumentation for de specifikke varer der er sendt retur, før tilbagebetalingen kan ske.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returneringen af varen til os.

Ønsker du at sende varen retur til os, skal du udfylde den vedlagte returseddel og sende varen til:

Printngo

All Creative A/S

Tulipvej 3

7100 Vejle

 

Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.

Værdiforringelse

Manglende eller beskadiget emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at modtage den fulde købssum retur, anbefaler vi, at varen returneres i original emballage.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Hvis du har taget varen i brug ud over hvad der er nødvendigt for at konstatere varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, forbeholder vi os retten til, efter en konkret vurdering i hvert tilfælde, at reducere tilbagebetalingen eller lade tilbagebetalingen helt bortfalde.”

 

8. Reklamationsret:

Når du handler som forbruger har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du kontakte vores kundeservice via e-mail eller telefonisk.

Når du kontakter kundeservice, skal følgende være opfyldt for, at vi behandler reklamationen

  • Du skal gøre os opmærksomme på fejlen/manglen i rimelig tid efter konstateringen af fejlen.

  • Reklamation skal være os i hænde senest 24 måneder efter købet.

  • Du skal oplyse bestillingsnummeret.

  • Fejlen skal være tydeligt beskrevet og der skal vedhæftes billeder.

  • Varen skal være behandlet forsvarligt og korrekt vedligeholdt.

Du er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med returneringen af mangelfulde varer eller forkerte varer. Vi tilbagebetaler naturligvis købsprisen og de oprindelige leveringsomkostninger, når vi har modtaget varen.

9. Transportskader

Alle transportskader skal meddeles hurtigst muligt til kundeservice.

Hvis du trods synlige huller, buler eller andre åbenlyse skader på pakken ikke straks gør indsigelse overfor fragtmanden, kan der opstå tvivl, om hvor pakken er blevet beskadiget, og du risikerer selv at hæfte for eventuelle skader på din vare.

Ved mistanke om fragtskader skal du:

  • Tage billeder af pakken mens den er emballeret, og herefter evt. skader af din vare

  • Behold alt emballage, idet det kan bruges til at dokumentere krav mod fragtfirma.

  • Kontakte vores kundeservice

Af bevismæssige årsager bør du kontakte os pr. telefon eller e-mail straks efter modtagelsen. Gerne indenfor 24 timer.”

 

10. Klageadgang (gælder kun for forbrugere)

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning i Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

 

11. Forbehold:

Disse betingelser finder anvendelse, når du køber varer på www.printngo.dk. Betingelserne kan blive opdateret fra tid til anden, og derfor beder vi dig godkende betingelserne, hver gang du handler med os.

Hvis du ikke accepterer betingelserne ved aktiv afkrydsning i forbindelse med hvert køb, kan du ikke bestille eller købe varer på www.printngo.dk.

Vi tager forbehold for tastefejl, prisfejl, udsolgte/udgåede varer og leveringssvigt fra vores leverandører.

Webshoppen er åben 24 timer i døgnet, men kan dog være lukket som følge af vedligeholdelse. En bestilling som er afgivet på en offentlig fri- eller helligdag, vil blive behandlet den følgende hverdag.

Du skal være mindst 18 år gammel for at købe varer på www.printngo.dk samt besidde et gyldigt kreditkort, der er accepteret af os.

Vi leverer kun i Danmark og ikke til udlandet.

Ved at afgive en bestilling på www.printngo.dk fremsætter du et tilbud, om at købe varen du har valgt, på de vilkår der fremgår af betingelserne. Vi kan frit vælge at acceptere eller afslå dit tilbud om køb af varen. Vi refunderer naturligvis eventuelt modtagne betalinger uden gebyrer eller andre omkostninger for dig.

Vi forbeholder os ret til at afslå ethvert tilbud om køb i en af følgende situationer, uden at være ansvarlig for erstatning eller andre omkostninger:

  • Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres

  • Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.

  • Der opstår en utilsigtet fejl på www.printngo.dk, fx en betalings-fejl, en prisoplysningsfejl eller lignende

  • Vi har grund til at tro, at du er under 18 år gammel.”

 

Persondatapolitik

 

1. Cookies:

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.

Rent teknisk kan ”Cookies” deles op i to typer. Den ene type kaldes ”sessioncookies”. ”sessioncookies” er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. ”sessioncookies” gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser.

 

Der findes en anden type ”Cookie” som kaldes ”permanent Cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En ”permanent Cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.  

På www.printngo anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

 

Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde:

I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet cookies

 

2. Logstatistik:

Logstatistik bruges på  www.printngo.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.

På www.printngo.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. 

 

DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER

For at du kan indgå en aftale med os via websitet, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger

  • navn
  • adresse
  • telefonnummer
  • email-adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos virksomhedens juridisk navn og opbevares i 5 år (5 år pga. krav fra bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes.

 

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

 

Printngo har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Vi opbevarer fortrolige kundeoplysninger krypteret.

 

Vi transmitterer fortrolige kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til www.printngo.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Printngo, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes via mail info@printngo.dk 

4. Børn og unge:
Du skal være fyldt 18 år for at handle på www.printngo.dk - er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

5. Henvendelser 
Henvendelse til www.printngo.dk kan ske via e-mail info@printngo.dk, via vores chat-funktion eller telefon 76504455.